INDRETNINGSHJÆLP

Få styr på dit hjem med min plantegning.


Skab harmoni og funktion i dine rum med mine indretningsløsninger. 

Lad mig hjælpe dig med at skabe det hjem, du drømmer om.

 

INDRETNINGSHJÆLP - OPTIMERING AF DINE RUM

Oplever du, at dit hjem ikke fungerer optimalt, trods gode materialer og smukke møbler?


Jeg hjælper private bygherrer og boligejere med at skabe sammenhængende rumforløb og gennemtænkte planløsninger, hvor arkitektur, funktion og æstetik går op i en højere enhed.


Med særlig fokus på den gode plantegning arbejder jeg med, hvordan rum hænger naturligt sammen, hvordan lys og bevægelse opleves, og hvordan hjemmet understøtter hverdagen såvel som de mere repræsentative rum. Små justeringer i planløsningen kan ofte gøre en markant forskel for både kvalitet, ro og flow.


Jeg arbejder grundigt og med respekt for boligens arkitektur, uanset om det drejer sig om nybyggeri, ombygning eller finjustering af en eksisterende bolig.

Arkitekt Anne-Mette Cortsen
Indretning af Anne-Mette Cortsen
Indretning af Anne-Mette Cortsen

PRISER


PAKKE 1 – INDRETNING  AF PRIVATE HJEM

Denne løsning er til dig, der ønsker et gennemarbejdet helhedsgreb.

Du fremsender målfaste tegninger samt en kort beskrivelse af dine ønsker og udfordringer.


Jeg udarbejder herefter:

  • en optimeret plantegning med fokus på rumforløb og sammenhæng

  • forslag til møblering og farver, afstemt boligens arkitektur og dit budget

  • et moodboard med inspiration til stemning, materialer og udtryk


Forslaget sendes pr. mail sammen med en skriftlig gennemgang.


Pris: 1.000 kr./time (ekskl. moms). 
(Personligt møde i hjemmet tilbydes efter aftale.)



PAKKE 2 – INDRETNING AF ERHVERVSMILJØER

Jeg bistår virksomheder, der ønsker repræsentative og velfungerende rammer – kontorer, receptioner og fællesområder hvor kvalitet, ro og identitet er i fokus.


Arbejdet omfatter:

  • en optimeret plantegning med fokus på rumforløb og sammenhæng
  • afstemning af arbejdszoner, mødeområder og opholdsrum

  • belysning, farver og møbler i en samlet arkitektonisk helhed

Vi indleder med et møde, hvor behov, ambitioner og arkitektonisk retning afklares.


Pris: 1.000 kr./time (ekskl. moms)
(Personligt møde i firmaet tilbydes efter aftale.)



PAKKE 3 –  KUNSTUDSMYKNING

Kunst kan forankre et rum og give hjemmet eller virksomheden identitet og tyngde.
Jeg tilbyder skitseforslag til kunstudsmykning, der indgår naturligt i den arkitektoniske helhed.


Du sender oplysninger om rum, mål og ønsker.
Jeg leverer:

  • et skitseforslag til kunstværker

  • en plan for placering

  • en oversigt over priser


Pris: 3.000 kr. (ekskl. moms) 



PAKKE 4 – PRØVEOPHÆNGNING AF MALERIER

For at sikre den rette helhed tilbyder jeg gratis og uforpligtende prøveophængning af mine egne malerier i private hjem og virksomheder.


Se værkerne her: www.annemettecortsen.dk 


Send gerne fotos af rummet, så jeg kan foreslå værker, der understøtter arkitektur og stemning.


Prøveophængning tilbydes primært i Jylland og på Fyn.


Pris: 1.500 kr.  + udgift til kørsel 

(Ved køb af værker fratrækkes 1.500 kr.)

unsplash